Vi besluttede at tage til Hven.
Fra stress til fredfyldt ro på få minutter
Traditionen tro arbejder jeg til sidste sekund, inden vi kaster alt ind i bilen og halser afsted mod havnen. Arbejdsadrenalinen kører stadig i kroppen, når vi stævner ud fra Helsingør. Som pavlovske hunde begynder vi dog hurtigt at lægge hverdagen bag os og slappe af. Med kurs mod Hven sætter den roligere vejrtrækning automatisk ind.
Cirkus Hven
Når man sejler i en Nord West kommer vinden tilsyneladende fra samme retning. Det gjorde den i hvert fald denne dag. Vi var derfor i tvivl, om vi skulle lægge os i Kyrkbackan Hamn, hvor man risikerer at ligge uroligt. Men pyt. Kyrkbackan, som er en af vores favorithavne, har en unik charme, og vi havde ikke været forbi i år. Valget var derfor oplagt.
Om sommeren skal man stå tidligt op for overhovedet at klemme sig ind i havneløbet. Især i weekender og på helligdage i forårs- og sommermånederne er det svært at få foden indenfor. Og når der, som i vores tilfælde, er 39 "fødder" at mase ind, kan det nemt være noget af en opgave.
Netop derfor blev vi glade, da vi så, at vi ville kunne lægge os uden på en stor svensk Princess. Også skipperen syntes tilsyneladende, at det var en god idé. Han vinkede og gestikulerede ivrigt, mens han smilende pegede os på plads. De trange omgivelser gjorde, at Anders måtte bakke ind – og i det øjeblik han vendte hækken til, forstummede velkomstglæden hos den før så gæstfrie svensker. Da han så vores rød-hvide flag, måbede han et par sekunder. Så forsatte hans fagter. Og denne gang viftede han os væk! Vi fattede ingenting. Jeg stod der og jonglerede med fendere, og Anders prøvede at holde Last Boat VI i skak. Al råben frem og tilbage fortabte sig i motorlarm, og vi trak os forsmåede tilbage... Heldigvis spottede vi en god plads langskibs i læ ovre på havnens nordmole og kom på plads i god ro og orden.
To-tre timer senere, da vi sad på flybridgen og nød en velfortjent drink - kom svaret på det besynderlige optrin sejlende ind i havnen: En flot Nord West 390 – præcis magen til vores, men med svensk flag... Det var som at se den samme film igen, men nu med happy end. For Princess-kaptajnen opførte nu samme opstemte velkomstritual og vinkede den nytilkomne Nord West sikkert på plads. Bagefter var gensynsglæden stor mellem de to skippere, der åbenlyst kendte hinanden og havde set frem til en pinse side om side på Hven. En plan, der kortvarigt var ved at blive forpurret af to anmassende danskere ...
At det ofte er en kompliceret opgave at lægge til i Kyrkbackan har både fordele og ulemper: En ulempen er, at det kan være svært ikke at blive havnens underholdende midtpunkt, når man lægger til i en grød af både, der er kreativt fortøjret på kryds og tværs. En fordel er, at man selv - når man er kommet sveddryppende på plads - kan læne sig tilbage og betragte alle efterfølgende gæstesejlere blive havnens underholdende midtpunkt. Nej, på havnen i Hven keder man sig aldrig! Vi kalder det "Cirkus Hven". Når kaos hersker – og det gør det næsten konstant fra kl. 10 til 20 - er underholdningen sikret!
Steg i ovnen
Mens Anders gik i gang med at nusse med noget praktisk, gik jeg i køkkenet og fiksede en beskeden citronmarineret kalvesteg, som blev skyllet ned med en god Chianti Classico. Uhm – lige hvad vi havde brug for at skyde en god pinseweekend i gang.
Opslag
