Cloudy Bay

Vi øver os i ikke at have forventninger til vejret. Det er altså svært... Men når det lykkes, så lønner det sig, når vejret helt uventet bliver godt. Det skete i pinsen på Hven, hvor det tunge skydække pludseligt trak sig tilbage og åbenbarede en fantastisk blå himmel og gav plads til en længe savnet solvarme.

Oppe på flybridgen kunne vi nu både nyde vejret og udsigten over havet, klinterne og det evigt underholdende Cirkus Hven. At vi ikke havde haft forventninger til vejret gik op for os, da vi måtte konstatere, at vi intet tøj havde med, der kunne gøre det nye klima behageligt at opholde sig i. Altså ingen shorts, sandaler eller tynde t-shirts. Der er jo overflødigheder... Vi er kun i slutningen af maj;-) Men skønt var det at nyde det gode vejr, og vi gik en dejlig tur op til den smukke gamle kirke, hvor vi var så heldige at blive vidne til et nygift brudepar, der netop kom ud, som vi kom forbi.

Et godt spisested,
der ligner det modsatte
Det er en tradition, at vi én gang om året spiser på Hamnkrogen, der ligger på havnen i Kyrkbacken. Den ligner ikke noget udefra, og det ville være synd at sige, at det er en arkitektonisk skønhed. Men man skal ikke lade sig narre. Siden 2001 har en dygtig og kreativ kok gjort det en fornøjelse at spise der, og vi har (næsten) altid spist rigtig godt.

En årlig tur på Hamnkrogen er et must.

Jeg undlader at nævne en aften for et par år siden, hvor alt gik galt. Maden var ikke i orden og en ret måtte gå ud i køkkenet igen. Der må have været vikar i køkkenet. Et stort selskab lige ved siden af skyllede adskillige liter snaps ned og var så højrøstet, at vi opgav at tale sammen. Men det var en enlig svale. Nu skulle vi bestemt derhen igen. Var det da ikke den perfekte lune aften til at spise ude på deres terrasse? Vi kunne nemlig ikke få bord indendørs, da det meste af restauranten var booket til bryllupsselskabet fra kirken tidligere på dagen. Vi tog lidt lunt tøj på for ikke at risikere at blive kolde (you never know...) og satte os ved det bestilte bord på den overdækkede terrasse.

Når vi spiser på Hamnkrogen, flotter vi os gerne og bestiller den New Zealandske hvidvin Cloudy Bay. Det er min yndlingsvin – så er det sagt. Og den aften skulle ikke være en undtagelse. Vi bestilte Cloudy Bay. Det skulle vise sig at være en fatalistisk beslutning.

Svalbard i oktober
Fem minutter inde i hovedretten kom et vejrskift, som man kun oplever det i bjergene, på havet – og altså åbenbart også på en ø ude i Øresund... Det skete på få minutter. Det væltede ind med kulde, fugtige vinde og tæt tåge, der hvirvlede ind over land som sandstorme. Temperaturen faldt på ganske kort tid fra "Hven i maj" til "Svalbard i oktober"... Vi ikke bare drak – men BEFANDT os midt i – Cloudy Bay!



Cloudy Bay er min yndlingsvin og nu også en
oplevelse fra Kyrkbacken.



Det blev pludselig meget ufestligt at sidde udendørs på en åben terrasse med et konstant træk af kolde fugtige vindtåger. Efter kort tid havde kulden sat sig fast i marv og ben, men selvfølgelig skulle vi jo lige have desserten med. Det var nemlig crème brûlée, og det kunne vi nok godt lige udholde endnu fem minutters kuldetortur for.

Desværre tog det ikke 5 minutter. Prøv snarere 50... Nu var der nemlig kommet gang i køkkenet, eller også var tjeneren med støtte fra fagforeningen simpelthen holdt op med at servere ude i dybfryseren. Men omsider kom den – og aldrig har vi da slugt en god fransk dessert så hurtigt.

Godt vi ikke havde langt hjem – og godt, at Last Boat VI havde masser af god dieselvarme til os!